Jan Hellesøe

Om Jan

”Mange spørger mig, om jeg spiller en rolle, når jeg optræder i fjernsynet eller med mine shows. Det gør jeg ikke. Men jeg skruer op for den side af mig, som gerne vil række ind i folks indre. Som gerne vil vise dem, at verden ikke er skruet sammen på den måde, de går og tror.”

Jan Hellesøe er hypnotisør, illusionist og psykologisk manipulator. Men først og fremmest er han en skideflink fyr. Selv om han med sine enestående evner ud i mental manipulation kan gøre mange mennesker decideret bange, så vil han altid kun sit publikum det bedste.

Et show med Jan Hellesøe handler således om at inspirere publikum til at se anderledes på sig selv, på deres medmennesker og på verden, de har omkring sig. Målet er at udfordre folk, mens de bliver underholdt, og forbløffe dem med fantastiske oplevelser.

”Jeg elsker at se forvirringen i folks ansigter, når jeg afslører deres usagte tanker. De får en følelse af at have lært noget nyt, og de forlader altid mine shows en stor oplevelse rigere.”

En oplevelse i 14-års alderen fik en altafgørende betydning for Jan. Den ellers generte teenagedreng fra Sønderborg købte en lille æske, der kunne få en mønt til at forsvinde. Når han viste tryllekunsten til folk, forsvandt genertheden med ét. Pludselig var det ikke længere Jan, der var i fokus, men derimod forsvindingsnummeret. Kimen var dermed blevet lagt til Jans karriere.

Som ung forlod han sin hjemby til fordel for Las Vegas og Hollywood, hvor han udviklede, forfinede og optrådte med sine evner inden for hypnose og manipulation. Efter nogle år vendte han tilbage til Danmark og slog sig ned i København.

En dag i 2013 optrådte med sit show i en virksomhed. Blandt publikum sad en tv-producent, som tilbød ham sit eget program, hvis han kunne optræde foran et tv-kamera. Det mente Jan godt, at han kunne

Dette førte til adskillige sæsoner af programmerne Fuckr med dn hjrne og Manipulator, en julekalender og adskillige særprogrammer. Blandt de shows, som Jan har turneret med, finder man one-man-showet Forført og 2 hjerner 1 show, hvor Jan indtog scenen sammen med hjerneforsker Peter Lund Madsen.

Hvert år optræder Jan Hellesøe op mod 150 gange, og lysten til at placere sig selv foran et publikum er lige så stor, som den altid har været i Jans foreløbigt 25 år lange karriere.

”Jeg er lykkelig, hver gang hører ordene ’Mine damer og herrer – giv en stor hånd til Jan Hellesøe!’. Det, at jeg kan få lov til at underholde, inspirere og udfordre folk, er en gave, som jeg værdsætter højt – og aldrig tager for givet.”

Shows

Et foredrag – Tourné

2024

År: 2024

Forudsigelser – Tourné

2022-2023

År: 2022-2023

Forført

2019

År: 2019

2 Hjerner - 1 Show

2018

År: 2018

Manipulation

2015

År: 2015

TV-PRODUKTIONER

I hjernen på Stjernen

2022-

År: 2022-

Manipulator

2019

Kanal: DR1

Fuckr med døden

2014

Kanal: DR3

Hypnodating

2018

Kanal: DR1

Det perfekte kup

2018

Kanal: DR1

Fuckr med dn hjrne

2013-2017

Kanal: DR1

Priser

Årets originale TV-program. TV2 ZULU

2014

År: 2014

Året snyskabelse - Underholdning, TV-prisen

2014

År: 2014

Bedste foto, TV-prisen

2014

År: 2014

Book Jan Hellesøe fordi du...

…​ud over at blive fantastisk underholdt oplever hypnotiske teknikker og psykologiske manipulationer udført af en meget omhyggelig og velforberedt ekspert. Du vil blive forundret og så forbløffet​,​ at selv den mest forhærdede sjæl må overgive sig.